Jeg er født i 1953 og stammer fra Polen (fra Warszawa). Jeg kom til Danmark i 1982, og siden den tid har jeg først boet i Århus og derefter (siden 1991) i København, hvortil jeg flyttede pga. min ansættelse ved Den Polske Ambassade. Jeg er uddannet jurist, men har beskæftiget mig både med jura og med sprog (tolkning, oversættelser, forfatterskab).

Jeg er forfatter til 2 bøger. En af dem er udgivet i 1987 i Danmark "2002 danske talemåder oversat til polsk" og den anden, som handler om mit og min søns rejseliv, er udkommet 1999 i Polen "Oswoic swiat" (At tæmme verden).

Min "rejsekarriere" er startet lidt sent. Polen var et lukket land - og de eneste "uproblematiske" rejsemål var til de kommunistiske lande... (Bulgarien, (som for polakker var ligesom Mallorca for danskerne), Rumænien, Ungarn, DDR, Tjekkoslovakiet osv.). Mit første kapitalistiske land jeg har oplevet var Sverige, bagefter kom der en lang tur til Australien (over Bahrain, Singapore, New Zealand, Panama, USA, England) og så blev jeg for evigt solgt...

At rejse og opleve verdens kulturer, naturen og beherske det fjerne og ukendte har altid været mit "hjertebarn". Men hvis jeg i dag skal give forklaring for min rejselyst vil jeg dele den forklaring i 3 faser:

1. Jeg ville rejse mens jeg boede i Polen, fordi landet var så lukket, og det har altid været en kamp at opnå rejsetilladelse og få både pas og visum.

2. Da jeg kom til Danmark og min søn var lille, kunne jeg ikke i starten opdrage ham på dansk (Danmark var i begyndelsen så fremmed for mig). Jeg ville heller ikke opdrage ham på polsk. For at løse de overvejelser tog jeg hurtigt beslutning om at lave en kosmopolit af ham. Af denne grund var jeg nødt til at vise ham verden...

3. Jeg sagde altid "når Gud gav mig 2 ben til at gå og øjne til at se, så skal jeg udnytte de gaver på en rigtig måde".

Kort sagt, det at rejse er ligesom narkotika og man vil altid finde et godt påskud til at begive sig af sted.

Ud over det har jeg givet forklaring i min bog om rejsers gavn... for min søn... "Jo mere han suger i sig selv, jo større vil hans tolerance være. Jo flere fremmede kulturer han lærer at kende, jo lettere vil det være for ham at forstå sig selv. Jo mindre han har følelser af fremmedhad, jo stærkere og varmere vil verden acceptere og modtage ham.

Jeg tror faktisk, at det gælder os alle.