Jeg er noget så kedeligt som aktuar! Traditionelt set bestemt ikke verdens mest rejselystne befolkningsgruppe - aktuarer er vel snarere kendt for at være ligblege som følge af de mange timer med næsen i formlerne i et mørkt hjørne. Men jeg er heldigvis undtagelsen!!

Som barn kørte jeg Europa tyndt med mine forældre og min søster i vores gamle Volvo stationcar. Det kunne dog kun tilfredsstille min udlængsel en kort tid, og jeg gik hurtigt i gang med at lokke min far til også at lade mig rejse af sted alene - første sejr var en uges cykeltur rundt på Samsø med en veninde, da jeg var 14 år!

Straks jeg blev 18 tog jeg på min første egen rejse udenfor landets grænser(den klassiske interrail tur rundt i Sydeuropa), og siden da er det gået slag i slag. Da jeg studerede, og det var småt med tilskud til rejsebudgettet, var jeg aktiv i studenterforeningen AEGEE. Det er en forening af universitetsstuderende i 120 byer i Europa, og herigennem fik jeg mulighed for billigt at tage på sommeruniversiteter og forskellige udvekslingsrejser. Jeg fik dog heldigvis også sparet sammen/ krejlet mig til en tur til Indien og Bhutan, en tur til Barbados, en tur til Thailand, et besøg i New York og en tur til Kenya i min studietid.

I 2005 fik jeg min kandidatgrad, og siden da har jeg levet efter princippet om, at ikke en eneste feriedag må bruges indenfor Danmarks grænser. Jeg har bl.a. været i Brasilien, Australien, Marokko, Japan, Mexico, Dubai, Peru, Kina, Bolivia, Goa, Sydafrika, Canada, Tibet, Egypten, Argentina, Costa Rica og på New Zealand, Cuba, Fiji, Borneo, Island, Grønland og ikke mindst Palau, hvor min mand og jeg blev gift i 2010.

Jeg har en plan om at se det hele inden livet er slut! Muligvis et noget ambitiøst projekt, men heldigvis er jeg da startet tidligt!