Prismodtagere: Egholm- og Folkersenpriserne

23. november 2020

Til årets generalforsamling d. 21. november 2020 blev årets prismodtagere af Egholm- og Folkersenpriserne offentliggjort.

Egholmprisen

Egholmprisen er en ærespris opkaldt efter en af klubbens grundlæggere, Ole Egholm. Prisen kan tildeles et medlem som har gjort et stort frivilligt arbejde i klubben, men ikke nødvendigvis i form af en formel nøglepost, eller som har gjort en indsats for at markere klubben udadtil.

I år er det Søren Fodgaard, der modtager Egholmprisen.

Årets modtager af Egholmsprisen har gjort en stor indsats for klubben 

og har lagt mange timers frivilligt arbejde. Det er et af kriterierne for i det hele taget at være kandidat, så det er der ikke noget nyt i.

Der er mange i klubben som kan opfylde det kriterie så i pris-komiteen har vi også lagt vægt på andre værdier som dette DBK-medlem besidder.

Pris-komiteen bestod i øvrigt af Bertel, sidste års prismodtager, Niels Iversen som fik prisen i 2005, samt undertegnede som formand. 

Bestyrelsen har ændret en smule på komiteens sammensætningen så fremover går det på omgang mellem de ”gamle” modtagere.

Hvem er så årets modtager? Vedkommende kan beskrives som venlig, meget hjælpsom, struktureret, og en som har en fin afdæmpet stil.

Vi taler om en frisk, ”ung” mand. Medlemsskabet af DBK har indtil videre varet 13 år

Modtageren har stor erfaring i hvordan DBK køres bag kulisserne. Det har en del bestyrelser haft stor glæde af igennem tiderne. Der er nemlig ingen grænser for hvor meget hjælp man får, når man spørger.

Et godt eksempel, er et år, da klubbens kasserer valgte at trække sig fra posten uden varsel, samtidig med at regnskabet skulle have været afsluttet. Ja da, trådte prismodtageren til så snart bestyrelsen rakte ud efter ham. 

Modtageren har deltaget aktivt i bestyrelsesarbejdet. Det gør han fortsat, bare i en anden bestyrelse. Det blev til 10 år i bestyrelsen i DBK. 

Han har bestridt en ledende position. Den kom han lidt hovedkulds ind i da forgængeren trak sig. Næsten lige så dramatisk kom han ud af den ledende position da han blev afsat

Han har været DBK’s formand i 5 år. 

Nu har de fleste nok gættet navnet?

Stort tillykke til….. Søren Fodgaard

Folkersenprisen

“Folkersenprisen er indstiftet til minde om en af klubbens stiftere, Poul Folkersen, der blev udnævnt til æresmedlem kort før sin død 4. august 2000. Prisen uddeles til et klubmedlem, der gennem årene har dyrket rejselivet i Poul Folkersens ånd, en person der ved et særligt energisk og grænsesøgende rejseliv er nået langt bort fra de gængse turistområder og har fået en grundig indsigt i lokale forhold. Endvidere lægges der vægt på, at oplevelser og erfaringer på passende vis er blevet videregivet til både klubben og resten af samfundet.”

Dette års Egholm-priskomité består af Charlie Uldahl Christensen, Lone Friis Larsen, Svend Bergmann.

Dette års modtager af Folkersenprisen er en sand eventyrer, som i den grad udfordrer sig selv, og alle vi andres overbevisning om hvad der kan lade sig gøre.

Den første lange rejse gik til Asien. Derefter gik den til Afrika på blaffetur. Modtageren har været bosat i udlandet. Vedkommende kan godt lide barsk natur. Er interesseret i andre landes kultur, historie og religion.

Eventyrerne bliver ofte formidlet som foredrag. Et par bøger er det også blevet til. 

Eventyrene foregår ofte langt fra alfavej. I områder hvor selv hardcore rejsende vil overveje det én gang til. Som enlig kvinde har hun rejst i Afghanistan. Og mange andre steder.

Modtageren har engang haft egen hundeslæde. Med tilhørende hunde

Det højeste sted, hun har været er Apacheta Kløften, som er Amazonflodens udspring.

Medlem af kvindelige Eventyrers Klub.

Den største, den længste, og den helligste. Er en bogserie om tre af verdens største floder forfattet af årets prismodtager.

Nu har I nok gættet det. Stort tillykke til 2020 prismodtageren …. Tillykke til Lene Kohlhoff Rasmussen.

Tidligere prismodtagere

For at se tidligere prismodtagere, så klik på nedenstående link.

Egholmprisen

Folkersenprisen

(MMN)

Ny redaktør til Globen søges

14. marts 2024

Har du lyst til at være en del af det journalistiske redaktør-team på Danmarks vildeste og bedste rejsemagasin? Så er det måske noget for dig at blive fjerde”mand” i DBKs professionelle...

Dødsfald

11. marts 2024

I forbindelse med fornyelse af medlemskab har vi fra Henri Engelbrecht Madsens søn modtaget en mail med den triste oplysning, at Henri er gået bort. Henri var et af de medlemmer, der i rigtig mange...

Globen 95

6. marts 2024

Globen nummer 95 er nu på hjemmesiden. /AR