Den positive ørkenby


Claus Qvist Jessen
2018
5

Tchad kom med på et afbud, da klaphatten på EG's konsulat i Douala (Cameroun) ikke ville sælge os et turistvisa uden passende smørelse. Konen har sikkert manglet lidt til den nyeste hjørnesofa, men vi nægtede at bidrage til festen. En "plan F" blev derfor at hoppe en tur til Tchad, 1½ times flyvning nordpå fra Yaounde. Visa fås let for 50.000 XFA på ambassaden i Bastoskvarteret i Yaounde - 20.000 ekstra for at lave det samme dag. Det gik helt igennem smertefrit.

Selve Tchad er desværre hæmmet af, at Boko Haram har godt fat i Nigeria lidt mod vest. Der er sikkert nok i hovedstaden N'djamena, men resten af landet kræver, at man rejser i konvoj på mindst to biler med passende eskorte. Lyder dyrt.

Men selv N'djamena alene er et levende besøg værd. Dvs. Annette var her på et pool-visum og kom ikke langt udenfor klorvandets sikre dybder, mens jeg selv brugte tre hele dage på at fise og fare rundt forskellige steder i den ret flade og godt udstrakte hovedstad - fra markeder og moskeer til grænsefloden med Cameroun, et par dyremarkeder og adskillige politistationer (mere ufrivilligt!).

N'djamena er dog herligt venlig og virker meget sikker. Jeg vandrede i hvert fald rundt på må og få uden at rende ind i noget grimt og endda uden at blive bedst om at vise passet én eneste gang. Mystisk.

Til gengæld er Tchad et af de få lande, hvor man SKAL have en fototilladelse. Det kostede en halv dag, adskillige taxakroner og en masse benarbejde, inden jeg havde besøgt syv forskellige mennesker i fire forskellige kontorer på tre forskellige matrikler (flere af dem endda mere end en gang).

Men tilladelsen kom i hus (fra Ministeriet for Offentlig Sikkerhed), og godt var det. Adskillige gange blev jeg stoppet af vrisne, lokale politifolk i både uniform og civil og afkrvet et "Hvorfor er du her? Og hvorfor tager du billeder?" Da først politichefen havde set tilladelsen, fik han passiveret alle de andre, og jeg var uden tvivl de bedst bevogtede udlænding i N'djamenas gader. Faktisk var jeg den eneste! jeg så ingen andre turister i de fem dage, vi var her.

På plussiden er, at befolkningen er langt mindre negative og cadeaux-agtige overfor fotografen end Camerouns bjergsomme "fotopoliti". De spurgte ofte, hvorfor jeg tog billeder, men det var bare nysgerrighed. Ingen negative miner og "cadeaux". N'djamena var i det hele taget en fed, fed oplevelse, som jeg gerne gentager på et tidspunkt, hvor jeg kan komme lidt længere ud i periferien af landet. Uden eskorte, naturligvis :-)