Har du lyst til at være Toastmaster Øst?


Hvis ja, så har du muligheden nu, da Lene Dangaard ønsker at give stafetten videre.

Opgaverne er følgende:
Finde mødedatoer for medlemsmøder omkring den 18. i måneden både til private møder og på Café Globen samt finde foredragsholdere og værter.

Sende en mail ud en gang om måneden med omtale af månedens foredrag.

Aftale de praktiske ting med værter mht. mad og andet og opdatere hjemmeside.

Bede foredragsholdere om et kort resume til hjemmesiden og spørge om de selv medbringer pc/Mac (du opbevarer klubbens projektor og medbringer den til mødet).

Sende en mail ud til alle ca. en uge før et møde, hvis der stadig er mange ledige pladser.

Evt. også invitere venner til private møder, hvis der er god plads.

3-4 dage før mødet sende en reminder til alle tilmeldte og gøre opmærksom på, at de kommer til at betale, hvis de melder fra senere end 48 timer før mødet, uanset om årsagen er sygdom, arbejde eller andet.

På mødedagen komme i god tid, hvis der er behov for det. Samle penge ind eller få en deltager til at gøre det.

Gennemføre tour-de-table efter maden og sørge for at foredraget ikke kommer for sent i gang.

Betale 200 kr. til værten ved private møder. (Pengene refunderes ved at sende en mail til kassereren.

Hvis der er udeblivende deltagere, sende dem en mail og bede dem om at betale direkte til værten.

Øvrigt:
Herudover arrangeres Bejrest Bar den anden fredag i måneden, hvilket koordineres med Per Danielsen på Café Globen. Disse arrangementer skal ligeledes annonceres på hjemmesiden og Facebook. Lav gerne er reminder på Facebook et par dage forinden.

Herudover kan der i samarbejde med DBK eventgruppe laves skæve arrangementer, som fx kan være museumsbesøg, besøg på religiøse steder m.v. Lene Kohlhoff Rasmussen (toastmaster vest) er primusmotor i denne gruppe.

Desuden skal du være med til at arrangere julefrokost og DBK weekend hvert andet år (ulige år på Sjælland) samt sørge for indkøb til det årlige pool party den 18. juli hos Ole Egholm. Til disse arrangementer er der brug for ekstra hjælpere, som du kan søge i DBK eventgruppe eller ved opslag i DBK's officielle Facebookgruppe.

Opgaverne lyder måske af meget, men det er hovedsageligt i juli/august samt december, der er mest arbejde med det, da det er her det kommende halvårs arrangementer planlægges.

Har du spørgsmål eller vil du høre mere om opgaverne, så er du meget velkommen til at ringe eller skrive til Lene (mobil: 26253049 – mail: dangaard@gmail.com)

(LD)