Kobberbryllupstur


 
2006 dec
På campingplads

Da vi havde kobberbryllup, valgte vi - i stedet for at holde fest - at spænde vores campingvogn efter bilen og tage på en syv ugers tur til Sverige og Finland. Vi er gift den 31. december, så kobberbryllupsdatoen ”findes” heller ikke.

Vores bil havde godt nok ikke for meget motorkraft til sådan en tur, men da vi havde syv uger til rådighed, mente vi nok det kunne gå. Det viste sig også, at selv om bilen havde fem fremadgående gear, så fik vi kun brug for de fire. Den kunne simpelthen ikke trække campingvognen i femte gear.

Vi havde også godt læs på, med tre mindre børn, som skulle have en del ekstra tøj og bleer med.

Vi startede op fra Bording den fjerde juni 2001 og kørte over Storebæltsbroen og Øresundsbroen, inden vi lavede det første større stop i Vimmerby. Her findes Astrid Lindgrens verden. Stedet hvor Pippi Langstrømpe, Emil fra Lønneberg, Karlsson på taget og alle de andre figurer fra Astrid Lindgrens fantastiske univers findes lyslevende. Hun kan fange alle aldre. Selv hvis man som voksen læser f.eks. brødrene Løvehjerte, kan man blive helt rørt.
 

Landskab i Finland

”Oppe i Sverige har de masser af grantræer og dem, laver de tændstikker af”, sådan sang Shu-bi-dua engang, og det passer stadig. Vi var inde på tændstikmuseet i Jønkøping for at se, hvordan udviklingen har været, og det startede i det små, hvor man sad hjemme i køkkenet og lavede og pakkede tændstikker. Det var noget hele familien var involveret i. Det var ret farligt, for der var ikke noget der hed sikkerhedstændstikker i starten, så man kunne stryge og tænde tændstikken alle steder.

Så man havde faktisk mange ildebrande på grund af, at tændstikkerne var så ustabile. Nu om dage er al produktion blevet samlet på en kæmpefabrik. Sådan er udviklingen (eller er det afviklingen).

Stockholm var næste stop. Her havde vi en adresse på Anders Sekunds lejlighed. Ham havde vi mødt i Thailand og rejst med i bl.a. Laos og Indonesien. Han var desværre ikke hjemme, men vi havde fået sendt en nøgle til Danmark, så vi bare kunne gå ind. Her fandt vi en seddel, hvor Anders skrev, at han var i Brasilien, men han ville komme hjem i løbet af et par dage. Han skrev også, at der ikke var nogen steder at parkere campingvognen lige i nærheden, men vi kunne få lov at parkere den hos hans chef, som boede i et yderområde af Stockholm. Så vi fik ringet til chefen og kom af med campingvognen.

Efter et par dage kom Anders ganske rigtigt hjem, og vi havde nogle hyggelige dage sammen, selvom han ingen børn har og ikke er vant til sådan en uro i lejligheden. Vi var ude at se Gustav Vasa- skibet, som sank næsten lige da det var søsat. Det kom sig af, at da skibet var ved at være færdigt, kom kongen i tanke om, at han ville have en ekstra række kanoner oven over de andre, så skibet blev simpelthen så ustabilt, at det sank. Nu har man så hævet skibet og sat det i stand.
 

Musikinstrumentmuseum i Varkaus

Efter en lille uge i Stockholm satte vi bilen i fjerde gear og kørte videre nordpå, og der er i hvert tilfælde ikke lavet tændstikker af alle grantræerne endnu, kan vi konstatere. Efter mange kilometers kørsel og diverse stop op gennem Sverige passerede vi polarcirklen, så nu blev det pludselig ikke mørkt om natten mere. Virkelig en underlig fornemmelse. Polarcirklen er ikke stationær, men i løbet af 40.000 år bevæger den sig frem og tilbage indenfor et 180 kilometer stort område. Men det var nu ikke kun godt, at det aldrig blev mørkt om natten, for så sov myggene heller ikke. Vi havde snakket om at køre helt til Nordkap, men på grund af myggene vendte vi næsen sydpå cirka 400 kilometer syd for Nordkap.

Da vi nåede til Rovaniemi i Finland, var tiden for vores kobberbryllup kommet, så der ville vi ud at spise. Vi fandt lige det rigtige sted for nogle ”nærige hunde” som os (sparsommelig lyder måske bedre), nemlig et sted, hvor man betalte en fast pris, og så kunne man ellers spise og drikke alt det man havde lyst til. I Rovaniemi findes julemandens værksted. Finnerne påstår, at julemanden bor i Finland, mens grønlænderne påstår, at han bor på Grønland, så det ”kriges” de noget om.

I byen Varkaus var vi inde at se et meget specielt museum med ”selvspillende” instrumenter. Det var indrettet i en gammel herskabsvilla, og den ”gale” ejer viste selv rundt. Det hele startede med, at han spurgte ,om vi nu var sikre på, at vi ville have børnene med rundt, da det godt kunne være ret voldsomt, og at hvis vi først havde betalt og børnene ikke ville mere, så fik vi altså ikke pengene tilbage. Så blev vi ellers vist rundt med råben og sang og spil på diverse instrumenter. Nogle af dem var nok fem meter høje og fem meter brede, og ved et tryk på en knap spillede de en melodi. Vi har faktisk aldrig været ude for noget lignende museum nogen steder, og så den ejer. Sikke et livstykke, vi var helt forpustede, da vi havde været turen rundt.

De syv uger var nu ved at være gået, men vi nåede også lige at se Finland ovre ved den russiske grænse samt at have et par dage i Helsinki.

 

 
 
Share this