Barcelona: Fem ting du absolut må opleve i Cataloniens hovedstad


Lars-Terje Lysemose
Lars-Terje Lysemoses billede
 
2017

Denne rejseberetning har ikke været bragt i medlemsbladet: Globen, og artiklen har derfor ikke været redigeret af Globens redaktionsteam.

Barcelona er et af de mest populære rejsemål i Europa for både unge vennegrupper, familier og forelskede kærestepar – og med god grund! Den cataloniske hovedstad har en unik atmosfære og byder på en bred række forskellige seværdigheder. 

Er du så heldig at have bestilt en rejse til en af Spaniens flotteste byer, kan du her læse 5 tips til ting, du bør opleve, gøre og se under dit ophold. 

"ramblas barcelona" (CC BY 2.0) by ttypic

 

1. Gå en tur på Ramblaen

La Rambla er et af Barcelonas mest centrale punkter og ligger også ved siden af den berømte Plaza de Catalunya. Hver dag flokkes tusinder af folk i gennem den berømte gågade, der har lidt af hvert: farverige blomsterbutikker, souvenirsælgere og gadegøglere. Uanset hvornår du vælger at gå en tur langs Ramblaen, kan du godt regne med at få en masse indtryk og smukke syn. 

Der er altid fyldt med mennesker på Barcelonas svar på Strøget; hvis du gerne vil undgå store flokke af turister, er det en god idé at tage af sted forholdsvist tidligt om morgenen, inden der bliver for travlt. Hvis du bliver træt og har brug for at sidde lidt under din gåtur, er der en masse hyggelige sidecaféer, du kan sætte dig ind på. 

"FC Barcelona Pitch" (CC BY 2.0) by dersportmanager

 

2. Tag på Camp Nou og se fodbold

Barcelona er ikke kun verdenskendt for sine smukke seværdigheder og livlige stemning, men også for at have et af de bedste fodboldhold i verden, nemlig FC Barcelona, hvor man blandt andet finder stjernespillere som Lionel Messi. 

Hvis du er vild med fodbold og har mulighed for at se lokalholdet spille, mens du er i Barcelona, hvorfor så ikke tage ind og se en fodboldkamp med Blaugrana? Deres kampe spilles som regel om hhv. onsdagen og søndagen. 

Hvis du både er vild med Barcelona og fodboldbetting, er det også muligt at få live fodbold odds under kampen. For eksempel kan du spille på, hvem der bliver de spanske mestre i 2017/18 sæsonen. Hvis Barcelona vinder LaLiga titlen, giver det odds 1.57. 

"Carrer dels Tallers" (CC BY 2.0) by Oh-Barcelona.com

 

3. Gå på opdagelse i Carrer dels Tallers

Carrer dels Tallers er et sted, som er gemt væk og ukendt for mange af Barcelonas turister. Hvis du elsker at besøge mere lokale og afslappede steder i Barcelona, bør du helt sikkert besøge Carrer dels Tallers under dit ophold. 

Miljøet er lidt hipster-agtigt og atmosfæren er afslappet og cool. Hvis du vil sidde og have en kop-et-eller-andet eller måske frokost, mens du befinder dig i området, vil jeg anbefale Centric Café eller Tallers 76.  

"Barcelona, Spain" (CC BY 2.0) by rick ligthelm

 

4. Besøg kaktusparken i Montjuïc

Mossén Costa i Llobera er en kæmpe kaktuspark, som ligger i bydelen Montjuïc – tæt på det famøse slot Montjuïc.  I dette område af Barcelona er der så meget at se og opleve, at en hel dagstur næsten ikke er nok.

Hvis du besøger Montjuïc en af dagene og er nødt til at prioritere dit valg af seværdigheder, vil jeg anbefale, at du besøger den flotte – og lidt frygtindgydende – kaktuspark. Pas på du ikke bliver stukket!

Du kan komme til Montjuïc fra Barcelona centrum med offentlig transport, blandt andet den grønne metrolinje

"Barcelona - Tibidabo" (CC BY-SA 2.0) by ferran pestaña

 

5. Tag forbi Tibidabo

Tibidabo er et 542 meter højt bjerg, hvorfra man får de mest fantastiske panoramaudsigter over byen Barcelona. Tibidabo er både kendt for at lægge grund til Tibidabo forlystelsesparken, som mange familier elsker at besøge, men også for sine kilometerlange vandrestier, man kan begive sig ud på, og som kan tage alt fra en halv time til tre-fire timer. 

Med sin forlystelsespark er Tibidabo børnevenlig og derfor et ideelt sted for familier, men man kan også bare tage forbi stedet, hvis man elsker at gå ture i naturen og nyde formidable udsigter. 

Hvis du rejser med offentlig transport, er den nemmeste måde at komme til Tibidabo ved at tage T2A bussen fra Plaza Catalunya. 

 
 
Share this