Alle danske zooer og akvarier (2006-10)

Dato: 1. januar 2006
Land: Danmark

Alle danske zooer og akvarier (2006-10)

af Niels JL Iversen

 

Ærede berejste!

Selv folk der ikke beskæftiger sig særligt meget med zooer har givetvis hørt om de zoologiske haver i København, Odense og Ålborg, måske også om Løveparken i Givskud, Knuthenborg og Randers Regnskov. På akvariesiden er Københavns akvarium (som prætentiøst kalder sig Danmarks akvarium) vist ret velkendt, og hajerne i Kattegatcentret i Grenå samt Nordsømuseet (nu Nordsøen Oceanarium)har også fået en del omtale, sidstnævnte mest fordi det brændte delvis ned i 2003. Hvis man imidlertid går i gang med systematisk at opspore alle Danmarks zoologiske haver og akvarier, viser det sig dog at der er mange flere end de nævnte. Ikke mindst en stribe mindre institutioner, der er oprettet af private ildsjæle og typisk drives uden offentlige tilskud, lever deres eget stille liv uden den store opmærksomhed fra offentligheden og medierne. De fleste af disse ligger desværre ret akavet i forhold til offentlig transport, så jeg har gjort en del ud af transportforholdene i de oversigter der afslutter denne artikel. Bilfolket har det noget nemmere, og flere steder i landet kan man i princippet nå at se fire zooer hhv. akvarier på én dag, – hvis altså bilen, viljen og en passende velspækket tegnebog til entrébetaling er tilstede!
 

Kappebavianerne i Københavns zoo 1965

Alle danske zooers 'mor' ligger i København, nøjere bestemt på Frederiksberg. Den danske zoolog Kjærbølling havde været på besøg i den splinternye Berlin Zoo omkring 1851, og allerede i 1859 fik han lov af Frederik VII til at indrette en lillebitte zoo på et hjørne af Frederiksberg Have, – ikke meget større end pladsen mellem Roskildevej og det kinesiske tårn fra (fra 1905). Haven voksede i årene fremover, men efter indlemmelsen af Søndermarken umiddelbart efter 2. verdenskrig stoppede ekspansionen, og man får næppe lov at øge arealet yderligere. Jeg besøgte stedet med ca. 2 års mellemrum fra omkring 1961, da jeg var 8 år gammel, og jeg måtte hver gang nærmest slæbes under vild protest baglæns ud af haven. Det var imidlertid ikke noget særligt dyrevenligt sted i tresserne, – det store artsantal og den snævre plads ville ikke blive accepteret af nutidens zoogæster. Men man havde gode avlsresultater ikke mindst med større pattedyr, såsom flodheste og indiske elefanter. Siden er udviklingen – som i de fleste andre byzooer – gået i retning af færre arter, men bedre forhold for de resterende. Her i 2008 har man således fået bygget et prægtigt elefantpalads, men desværre med nogle runde søjler der tager meget af udsynet til dyrene.

Min søster og jeg fodrer geder i Vejle 1963

Københavns zoo fik konkurrence i mellemkrigstiden, da de større provinsbyer fik deres egne zooer. Odense fik sin zoo i 1930, hvor Christian Jensen lagde ud med at fremvise to abekatte, en påfugl, et muldyr, nogle skader og nogle marsvin. Helt op til midten af 90erne var det en lidt søvnig minizoo ved bredden af Odense å, men så tog pokker ved den, – et større areal hinsides åen, som tidligere havde været tivoli,blev anskaffet, og herovre anlagde man en dansk version af det botswanske vådområde Okavango. Og da man nu havde et sted at sende kunderne hen, gik man i gang med at lave et stort anlæg med alt fra søkøer til kongepingviner i den gamle del. Dermed overhalede man Ålborg zoo, der blev oprettet i 1935 på et kommunalt areal, og som ellers havde været den ubestridte nr. 2 zoo i Danmark.

Også Jyllands skam og skændsel Århus havde en gang en zoo. Den blev oprettet i 1932 og nåede på et tidspunkt op på 2000 individer, – mere end nogen dansk zoo pånær København har her i 2006. Men anlægget blev ikke holdt ved lige, og i 1960 lukkede det. Derfor har ynkelige Århus ikke længere en zoo. Samme kranke skæbne led i øvrigt det private terrarium i forstaden Tranbjerg en gang i 70erne

En anden by der mistede sin zoo var Vejle. Men her var baggrunden en noget anden, idet ejeren Jacob Hansen i stedet blev den drivende

kraft bag oprettelsen af Løveparken ved Givskud, der blev landets første safaripark, – dvs. en zoo, hvor man kan køre rundt i sin bil (eller i havens safaribus), og hvor dyrene dermed kan få betydeligt mere plads at bevæge sig på. Efterhånden som der kom flere og flere andre dyrearter, forsøgte man at i øvrigt at få publikum til at acceptere navnet Givskud zoo, men det lykkedes ikke helt, – så længe der er så meget som ét eneste eksemplar af Felis leo på stedet, vil gæsterne blive stædigt ved med bruge navnet Løvepark! Landets anden safaripark ligger på Lolland, hvor greveparret Knuth siden 1969 udover mere almindelige dyrearter har hentet bl.a. tigre og hvide næsehorn til stedet. Og i sæsonen har man som en ekstra bonus mulighed for at ankomme standsmæssigt med veterantog fra Maribo.

Det modsatte af en safaripark må være en indendørs zoo, og sådan en har man nu fået i form af Randers Regnskov (Randers er i øvrigt endnu en provinsby, der har måttet opgive sin 'gammeldags' zoo, men det var før min tid). Hvis man ser på de bedre zooer rundt omkring i verden, er det slående at de får flottere og flottere tropehuse, og at flere og flere dyr rykker indendørs, fordi man her bedre kan opbygge komplette biotoper med korrekt klima. De indendørs zooer er i realiteten blot sprunget

Pingvinfodring, Odense zoo 97
Kejserpingviner i Ålborg zoo, 1965

trinnet med de udendørs arealer over. På den anden side nærmer akvarierne sig mere og mere indendørs zooer, eftersom man supplerer fiskene med landdyr, – hybridinstitutionen Aqua i Silkeborg er et godt eksempel på dette. I øvrigt bliver akvarierne også mere og mere spektakulære. Kattegatcentret i Grenå lagde for med sin hajtunnel af plexiglas, men blev overtrumfet af det lidt underligt benævnte Nordsø"museum" i Hirtshals, hvor man i 1998 kunne indvie et koloenormt oceanarium med 4.500.000 liter vand. Men som tidligere nævnt brændte denne del af anlægget i 2002, hvorved blandt andet publikums yndlingsklumpfisk døde en kummerlig død, og det tog 1½ år at få genopført denne del af anlægget, – til dato uden klumpfisk…
 

Klumpe udstoppet, Nordsø"museet" 2005

Man kan i Danmark ikke se delfinshows nogen steder, – der var en overgang delfiner i Københavns zoo, men alle kunne vist se at pladsforholdene var totalt utilstrækkelige. De eneste steder i Norden der i dag er delfiner er i Kolmården ved Norrköping samt i Tampere, Finland. Til gengæld har man i Kerteminde noget så unikt som marsvin i Fjord- og Bæltcentret. Jeg vil ikke blande mig i religionskrigen om delfiner i fangenskab, men blot konstatere at de i specielt USA fortrinsvis fremvises i totalt overdisneyficerede temaparker med en entré på omkring 50$. Så hellere Kertemindes marsvin. Forresten er der én slags akvarium, som vi endnu ikke har set i Danmark, nemlig de tematisk opbyggede Sea Life Centre, hvor folk vader gennem en labyrintisk tunnel, mens de f.eks. følger en bestemt flod fra udspringet til havet. De nærmeste af dem ligger i Tyskland, men selv om indehaverne har det med at hænge økofrelste sloganer op på væggene, ville jeg ikke have noget imod at de også placerede en filial i Danmark. Men måske bliver det kommende nye store akvarium på Amager noget i den retning, – det skulle stå klar henimod 2013.
 

Hajtunnel, Kattegatcentret Grenå 2006

Hangen til det storladne har sit modstykke i en stribe minizooer, som privatfolk har etableret på basis af deres egne gårde og private dyresamlinger, der med tiden er blevet mere og mere eksotiske, indtil ejerne syntes at nu var de værd at tage entré for. Men som det tildels fremgår ovenfor, var det også private ildsjæle der stod bag de 'store' gamle zooer, og det interessante er at egentlig at vi i den sidste snes år igen er kommet ind i en slags "Gründerzeit". Det vil føre for vidt at kommentere hver eneste af disse zooer, men man kan f.eks. studere forholdene på Djursland, hvor vi nu har tre zooer få kilometer fra hinanden.

Den ene hed tidligere Familieparken, men blev omdøbt til Ebeltoft zoo (nu Ree park, efter et ejerskifte), da man under megen opmærksomhed hentede et antal geparder til Europas formentlig mest gennemtænkte anlæg (med indbygget 'lokkedue'-mekanisme). Status lige nu er at man har 10 geparder og er et af Europas førende avlscentre for denne truede dyreart. Men det er så sandelig ikke sket uden sværdslag, idet Stubbe sø og omegns indbyggere har haft meget svært ved at acceptere,

Skruehornsfår, Munkholm zoo 2005

 at de ikke længere havde landskabet og pipfuglene for sig selv. En snes kilometer derfra ligger Skandinavisk dyrepark, hvor man helt modsat udelukkende satser på skandinaviske dyr, herunder som det seneste isbjørne og elge. Fordi stedet ligger langt pokker i vold ude på bøhlandet, kan man give hver enkelt dyreart rigeligt med plads, langt pokker i vold ude på bøhlandet, kan man give hver enkelt dyreart rigeligt med plads, – selv ulve, der ellers er noget af det mest pladskrævende. Og den tredje zoo? Ja det er et foretagende ved navn Munkholm Zoo (tidligere Dyrenes gård), der lige pludselig dukkede op ved en gård to kilometer vest for Balle. I alt fald fremgår det af et referat fra Århus amtsråd, at man havde accepteret et par klappegeder i forbindelse med gården, og lige pludselig spænede der alverdens eksotiske dyrearter rundt derude. Skiltningen dertil var vist heller ikke helt efter bogen. Men sådan er det jo, når det frie initiativ bliver sluppet løs. Og det er nok også derfor, at de fleste minizooer ligger i Jylland.

Danmark i nord

28. juni 2023
Territorium: Grønland
Land: Danmark
Forfatter: Birthe Malmos

Cruiseskibet skulle som første stop i Grønland ankomme til Nanortalik. Desværre kunne det ikke lade sig gøre, da der var for mange isbjerge til, at vi kunne komme ind i fjorden. Vi måtte istedet...

I Danmark er jeg født

3. april 2023
Land: Danmark
Forfatter: Teddy Borring

artiklen er i Globen 2021