Årets prismodtager af Folkersenprisen

19. november 2018

Folkersenprisen er indstiftet til minde om en af klubbens stiftere, Poul Folkersen, der blev udnævnt til æresmedlem kort før sin død 4. august 2000. Prisen uddeles til et klubmedlem, der gennem årene har dyrket rejselivet i Poul Folkersens ånd, en person der ved et særligt energisk og grænsesøgende rejseliv er nået langt bort fra de gængse turistområder og har fået en grundig indsigt i lokale forhold. Endvidere lægges der vægt på, at oplevelser og erfaringer på passende vis er blevet videregivet til både klubben og resten af samfundet.

Dette års Folkersen-priskomité består af:

Sidste års prismodtager: Frode Kjems Uhre;

Folkerneprisens 1. modtager: Claus Qvist Jessen;

samt undertegnede i rollen som klubbens formand.

Dette års modtager af Folkersenprisen har været medlem af De Berejstes Klub i snart 10 år og beskriver selv sin søgen efter eventyr ved at være ”draget af mennesker”.

Prisen går til et medlem der har mange længerevarende rejser i passet. Vedkommende har besøgt 97 lande, krydset ækvator utallige gange og været jorden rundt mindst 5 gange.

Adressen har gentagende gange ligget i udlandet, både i forbindelse med arbejde for danske firmaer i Brasilien, Frankrig og USA, men også ved at holde pauser fra arbejdet i 1 til 2 år og tage på længerevarende ophold i de fjerneste afkroge, under primitive forhold.

F.eks. har vinderen boet hos en indianerfamilie i Guatemalas kolde højland i månedsvis, har af flere omgange arbejdet til hest med gauchoer i Argentina, cyklet 2000 km i Kina

Alt sammen eventyr hun har skildret igennem både foredrag og artikler, bl.a. med en del artikler i Globen. Vedkommende er også medforfatter til den fremragende bog ”Langt ude i verden”, som i 2007 blev udgivet af medlemmer af De Kvindelige Eventyreres klub. En klub hun har slået sine folder i siden 2001.

Ja, der er tale om en kvinde.

Et af de helt store eventyr, startede da hun i 1998 dukke op i Timbuktu i Mali, næsten uden penge på lommen, og blev adopteres af en lokal familie. De var en del af Tuaregerne, Saharas blå folk. Igennem årene har hun tilbragt flere måneder hos dem.

I år 2002 red hun på kamelryg med en kamelkaravane fra Timbuktu i Mali, 800 km mod nord til saltminebyen, Taoudenni i Saharas ugæstfri hjerte, ligesom hu har besøgt tuaregernes oaser i Niger. Rejsen med kamelkaravane var under barske forhold og tog flere uger.

Mali har fået en særlig plads i hjertet, og hun har i mange år været aktiv i Venskabsforeningen Danmark – Mali.

Ved siden af eventyret, taler vi her om en professionel forretningskvinde med flere direktørposter bag sig.

Og som en ekstra bibemærkning, satte hun i år 2015 fod på såvel Nordpolen som Sydpolen.

Dette år prisvinder er desværre ikke tilstede i aften, men jer håber alligevel I vil hjælpe mig med at give en stor hånd til Folkersenprisvinderen 2018: Elsebeth Finnick

Tillykke på priskomitéens vegne!

Jette Færch Weiss

(LTL)

Ny redaktør til Globen søges

14. marts 2024

Har du lyst til at være en del af det journalistiske redaktør-team på Danmarks vildeste og bedste rejsemagasin? Så er det måske noget for dig at blive fjerde”mand” i DBKs professionelle...

Dødsfald

11. marts 2024

I forbindelse med fornyelse af medlemskab har vi fra Henri Engelbrecht Madsens søn modtaget en mail med den triste oplysning, at Henri er gået bort. Henri var et af de medlemmer, der i rigtig mange...

Globen 95

6. marts 2024

Globen nummer 95 er nu på hjemmesiden. /AR